Udskift hverdagens produkter

Udskift hverdagens produkter

I Houseshake har vi flere missioner og dem vil vi gerne dele med jer på The H Academy. Vi har et stort ønske om at henvende os til så bred en gruppe af danskere som muligt. Det vil sige alle aldre, det vil sige alle samfundslag, det vil sige alle faggrupper, det vil sige mennesker som dig, som forbruger, som forældre, som bedsteforældre. Listen er lang og du er på den som en del af vores verden.

Hos HouseShake udvælger vi vores produkter kritisk og med en klar overbevisning om at jo tættere vi kommer på at kunne forhandle bæredygtige hverdagsprodukter til en overkommelig pris – jo flere forbrugere vil vælge at købe bæredygtige produkter frem for ikke-bæredygtige produkter. Et godt eksempel fra vores hverdag er skrabere. Som det er lige nu i vores hjem er vi 4 personer der benytter skrabere flere gange om ugen. Vi, ligesom mange andre har brugt plastik skrabere. Vi oplevede, at det blev til rigtig meget plastik affald som ikke var genbrugeligt. Vi søgte derfor et mere bæredygtigt alternativt da vi skulle forhandle skrabere hos HouseShake. Vi fandt frem til de miljøvenlige skrabere af jern vi forhandler i Houseshake. Dette simple produkt betyder, at vi har været i stand til at foretage en minimering af affald i vores hjem. Sammen med skraberne kiggede vi også på vatpinde, hvilket vi også havde et stort forbrug af. Her fandt vi heldigvis frem til genbrugelige vatpinde, hvilket betyder endnu en minimering af vores affald.

Ved at udskifte små hverdagsprodukter hjemme hos os, har vi skabt synlighed, åbenhed og nærhed til hele debatten om klima, bæredygtighed og miljø. Det betyder at vi nu kan høre de største af vores børn have et anderledes fokus på vigtigheden af de valg vi træffer i forhold til indkøb i hverdagen, men også i forhold til den måde vi håndterer og minimerer affald på gennem små hverdagshandlinger. De italesætter i langt højere grad dette fokus i relation til forskellige situationer i hverdagen, hvilket vi tror på er starten til bevidstgørelse af hele denne ændring af vores tankegang og måde at leve på. Børn handler efter, hvad de ser hos deres forældre. Derfor skal vi som forældre ændre de hverdagsprodukter vi vælger at forbruge og som til sidst ender i vores natur.

Hos HouseShake elsker vi at gentage, at jo flere vi er, der gør en lille forskel i hverdagen ved at vælge bæredygtige produkter at forbruge, jo større forskel gør vi i sidste ende for vores verden. Ud over det, så tror vi også stærkt på, at vores unge mennesker skal bære et større ansvar end de fleste gør i dag. Derfor er vores ønske at blive endnu dygtigere til at fange deres interesse med vores produkter og budskaber.

Det er en rejse vi er på sammen og vi vil rigtig gerne have jeres hjælp.

 

HouseShake Teamet <3

Back to blog